Motionshold for folk med KOL starter i Give

Folk med lungesygdommen KOL kan med stor fordel deltage i et nyt tilbud, som Idræt i dagtimerne i Give står bag

Af
Jørgen Flindt

Fysisk aktivitet er og bliver en god ting for os alle. Også for folk med lungesygedommen KOL.
Men folk med den sygdom kan meget ofte ikke deltage på almindelig motionshold. I Give starter der den 5. september et nyt hold, der henvender sig folk, der har KOL.
"Det gælder om at udfordre kroppen på det niveau, man kan. Og for folk med KOL kan det niveau være meget lavt, men med motion kan man hæve niveauet. Jeg kender til en, der ikke kunne gå fem meter uden at blive forpustet. Nu kan han løbe to kilometer. Så motion virker, også helt klart for folk med KOL", forklarer Mogens Sørensen, der er koordinator hos Idræt i dagtimerne i Give.
Så derfor arrangerer Idræt i dagtimerne i Give i samarbejdet med Sundhedscentret i Vejle nu et hold, hvor øvelserne er målrettet folk med KOL.
Det kan være stolegymnastik, vejrtrækningsøvelser og andre ting.
"Det sker i et tempo, hvor alle kan være med, for man bestemmer selv tempoet. Og bliver det for hårdt, er det helt ok at sætte sig ned og puste ud. Men det gælder om at skubbe grænsen lidt hver gang," forklarer Hanne Søgaard, der er instruktør på holdet.

Mange putter sig

Problemet er dog, at nok bør der være potentielle deltagere nok til holdet, men det er ikke lig med, at folk sådan bare møder op i stort antal.
"Vi ved, at der er mange derude, som har KOL. Og vi ved, at vi dækker et stort opland, for alle er velkomne hos os. Men vi ved også, at mange med KOL putter sig og tænker, at det her kan de ikke, og det orker de ikke og så videre, og så kommer de ikke af sted. Dem håber vi, at vi kan fange denne gang, siger Mogens Sørensen.
Og et er, at motionen kan forbedre dagligdagen for folk med KOL, der er derudover en sidegevinst i form af socialt samvær.
KOL holdet starter 5. september klokken 13.30 og finder sted i Ikærhallen.
Idræt i dagtimerne sker i et samarbejde med Give G&U, og ønsker man mere information kan man ringe til Mogens Sørensen på 40322103.

Og et er, at motionen kan forbedre dagligdagen for folk med KOL, der er derudover en sidegevinst i form af socialt samvær. “Træningen foregår i et separat rum, men efter endt motion er der fælles 3. halvleg, som vi kalder det, og her mødes alle på kryds og tværs af de forskellige hold, og den 3. halvleg er for mange lige så vigtigt som motionsdelen. Der er fyldt med hygge og gode stunder,” siger Mogens Sørensen


Godt at træne med andre
KOL er en lungesygdom, der blandt andet betyder, at man har en nedsat lungekapacitet. At dyrke gymnastik kan gøre en meget stor forskel for folk med KOL, for med motion forbedres ens lungekapacitet.
Fysioterapeut Tina Fowler fra Vejle Kommune ved fra tidligere KOL-hold, at folk med KOL kan være en sårbar gruppe, når det gælder motion, for patienterne føler, der er skam forbundet i, at man hoster og hurtigt bliver forpustet. Derfor er motion med ligesindede en stor hjælp for KOL-patienter.
Ved at træne sammen finder de stor styrke i hinanden, forklarer hun.
430.000 danskere lever med sygdommen, det er dog ikke alle, som ved de har den. Det er flest kvinder, som dør af KOL.

Publiceret 01 September 2013 06:00