Birte Hansen arbejder i loppemarkedets tøjafdeling og er en af de 40 hjælpere, som er i gang i løbet af weekenden.

Birte Hansen arbejder i loppemarkedets tøjafdeling og er en af de 40 hjælpere, som er i gang i løbet af weekenden.

Propfyldt med lopper

Lørdag den 7. september og søndag den 8. september begge dage fra kl. 10–16 er der igen stor aktivitet på Kær Halvø, når Borgerforeningen i Sønderborg holder sit halvårlige loppemarked i Kulturhuset - Skyttehuset på adressen Skovhuse 11.
I Skyttehuset er der igen et væld af lopper. Loftet er fyldt til bristepunktet, og i festsalen er der radio/tv-forretning og malerier, der bare står og venter på den rette nye køber/samler.
"Denne gang er der også køkkengrej i lange baner, bøger, legetøj og lamper. Så kom og gør en god handel," siger Kjeld Clausen fra aktivitetskomiteen i Borgerforeningen.
Der er også mulighed for gratis at prøve sine evner på skydebanen i Skyttehuset, hvor der er kompetente skydeledere til stede.
Grillen er tændt, så der kan købes ringriderpølser med brød, øl eller vand, og for dem der er til kaffe og lagkage, kan loppemarkedshjælperne i Borgerforeningen også klare det.
Der er dækket op på den nye flisebelægning, og hækken er fjernet, så der et godt udsyn mod lufthavnen.

Publiceret 01 September 2013 10:00