Simon Jensen, 14 år. Foto: Kim Hee

Simon Jensen, 14 år. Foto: Kim Hee

Stor succes for BMX Klub

Landspokalen er BMX’ernes store grandprix med en række af otte løb, hvoraf pointene for de syv bedste lægges sammen

BMX Med pokaler til ni ud af 11 deltagende kørere blev årets landspokal en stor succes for Varde BMX Klub. Simon Jensen, 14 år, opnåede den størst mulige succes, idet han formåede at samle point nok til en samlet 1. plads. For at få sportslige udfordringer var Simon endda rykket en klasse op, hvilket sætter sejren endnu mere i relief. Søskendeparret Sille og Kasper Mikkelsen på hhv. otte og seks år opnåede hver en 2. plads. Det var Sille og Kaspers første landspokal. Den entre var ikke til at tage fejl af, og der venter uden tvivl mange flotte løb forude. Den sidste podieplads, en 3. plads, gik til 17-årige Toms Riekstins, som kørte i klassen Junior Men. Toms har kørt mere og mere overbevisende gennem sæsonen, og placeringen er særdeles velfortjent. Da landspokalen kræver vedholdenhed og styrke gennem en længere række af løb og med et ret stort antal deltagere, uddeles der pokaler til de otte bedste i hver række. Udover de fire podiepladser blev der uddelt pokaler til: Guntars Vinskevic, 30+: 6. plads Oscar sølvsten, 8 år: 5. plads Gustav Harmsen, 10 år: 6. plads Tobias sølvsten, 15 år: 8. plads Jimmi Therkelsen, Elite Men: 4. plads Debutanten Sebastian Jepsen, 10 år, fik desuden en flot 12. plads, mens Nicolaj Lyhne, Junior Men, landede på den uheldige 9. plads. Bolette Schlüter, 7 år, har ikke deltaget i det obligatoriske antal stævner, men til gengæld kom hun ind fra sidelinjen og vandt to gange 1. pladser for de sidste to weekendstævner. Der er før blevet kørt landspokalstævner og DM på Varde BMX Stadion. Næste sæson bliver klubben i stedet vært for Nordisk Mesterskab. Et stort og prestigefyldt løb, som alle i klubben ser frem til.


Kasper Mikkelsen, 6 år.Foto: Kim Hee

Kasper Mikkelsen, 6 år.Foto: Kim Hee

Publiceret 01 September 2013 08:00