Randers:

Besparelser på 40 millioner om året

Af
Dan Jensen

Randers Kommunes økonomi er fortsat under stærkt pres.
Og derfor er udsigterne for den kommende budgetperiode 2014-2017 stram, hedder det i en pressemeddelelse fra kommunen.
Byrådet besluttede tilbage i marts måned , at der skulle indarbejdes effektiviseringer og besparelser i basisbudgettet med 40 millioner kroner om året.
Dog rummer budgettet også plads til udvikling for 16 millioner kroner om året fx ved at øge anlægsbudgettet. Alternativt kan de 16 millioner kroner anvendes til at reducere besparelserne.
Borgmester Henning Jensen Nyhuus siger at alle områder bliver nødt til at bidrage på en eller anden måde.
Han vil dog strække sig langt for at undgå besparelser på børn og den offentlige trafik.
Byrådet behandler budgettet første gang den 16. september, og den endelige vedtagelse sker den 10. oktober.

Publiceret 01 September 2013 07:30