Der er igen i år rodeotur til Løget By Day.

Der er igen i år rodeotur til Løget By Day.

Boligforening lokker med en måneds gratis husleje

På søndag den 8. september klokken 11-16 viser Løget i Vejle sig frem med tilbud om fremvisninger af boliger, reduceret husleje, aktiviteter, kurser, underholdning og hygge. Du kan også vinde weekendophold, biografbilletter og mange andre præmier.
I år falder Løgets By Day sammen med Naturens dag, og arrangementet står derfor i naturens tegn. Du kan se stort BMX-show, selv prøve kræfter med bmx-cyklerne og køre på mountainbike. Sjove Børn arrangerer snobrødsbagning og laver et stjerneløb i området.
Boligforeningen AAB viser lejligheder frem og lokker med, at du får den tredje måneds husleje gratis, hvis du underskriver en lejekontrakt senest fredag den 13. september.
Kvartershuset byder inden for til messe med en sal fyldt med stande, der præsenterer området. AOF, Netværkslokomotivet samt Kunst & Kultur højskolen præsenterer kursustilbud i Løget, og der er mulighed for at få foretaget en screening i forhold til dansk, ordblindhed og matematik. Grønt Forum og Søndermarkens Kogræsserlaug sætter fokus på det grønne område samt på affaldssortering. Endelig kan du møde repræsentanter fra Løget Kirke, Solsikken, SSP, Tjansen, Vejle Kammeraterne, Søndermarkens gymnastikforening, Værestedet og bogbussen, der alle præsenterer deres tilbud.
Sidst men ikke mindst skal Løget By Day være en festlig dag med musik og god stemning. Der er rodeotyr og sumodragter på pladsen. I teltet spiller Hansen & Krog velkendt musik fra ind- og udland, og man kan købe frokost og kager.
Alle er velkomne til Løget By Day, som finder sted på adressen Løget Høj 2A.

null

Publiceret 06 September 2013 12:00