Gult kort til Jacob Nielsen

Af
Dan Jensen

Randers FCs direktør Jacob Nielsen har fået et gult kort af DBU.
DBU skriver på sin hjemmeside at advarslen er givet for nedsættende kommentarer om dommerne i kampen mod SønderjyskE 2. september.
Det var her topscorer Ronnie Schwartz fik rødt kort og Randers FC tabte 0-2.
Ifølge dommer Jakob Kehlets rapport forulempede Jacob Nielsen dommerkvartetten med aggressivt kropssprog og benyttede nedsættende sprog som ”skandale” i sine kommentarer.
Randers FC møder i morgen AaB på hjemmebane og her er både både Jonas Kamper og Adama Tamboura tilbage i truppen.

Publiceret 19 September 2013 14:06