Norddjurs:

Kløverstierne indvies med festlig og aktiv dag

Af
Bent Larsen

Nu skal Kløverstierne i Grenaa indvies.
Norddjurs Kommune inviterer til en festlig og aktiv dag på byens fire Kløverstier lørdag 28. september.
Deltagerne kan vælge mellem vidt forskellige ture, som er arrangeret i samarbejde med Grenaa Cycle Club, Grenaa Egnsarkiv og Grenaa motionsløbeklub.
Arrangementet starter på Torvet kl. 10 med fælles opvarmning, som Grenaa Motionsløbeklub står for, før løbet skydes i gang af udvalgsformændene Jens Meilvang og Lars Møller fra kommunalbestyrelsen.
Løbet slutter også på Torvet, og efterhånden som deltagerne når i mål, byder Norddjurs Kommune på hot dogs.

Publiceret 19 September 2013 10:18