Norddjurs:

Våben og kontanter stjålet i Allingåbro

Af
Bent Larsen

Der blev stjålet våben og kontanter, da der natten til i går blev brudt ind i tre ejendomme på Søndergade i Allingåbro.
De to af stederne er det endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet.
Det trede sted har tyvene fundet nøglen til et våbenskab, og herfra er der stjålet en salonriffel af mærket Browning. Fra en jagtriffel er der stjålet en kikkert af mærket Smidt & Benter.
Der er desuden stjålet et større kontantbeløb i dansk og udenlandsk valuta.
Alle steder er der skaffet adgang ved at bryde et vindue op.

Publiceret 19 September 2013 08:59