Paradeoptog og indsamling til Børnehjælpsdagen i Nørregade 1954. Foto: Oskar Jensen

Paradeoptog og indsamling til Børnehjælpsdagen i Nørregade 1954. Foto: Oskar Jensen

Børnehjælpsdag med optog i Vejle 1954

Månedens foto fra Vejle Stadsarkiv er fra Nørregade i september for 59 år siden

Af
Peter Friis Autzen

Den 4. september 1954 var der optog i Nørregade i anledning af Børnehjælpsdagen.
Forrest på billedet ses A/S De Danske Bomuldsspinderiers vogn i spidsen for et langt vognoptog gennem byen ved 50 års jubilæet med Børnehjælpsdage i Vejle.
Vognen, der var en gaffeltruck, kunne hæve indsamlerne op foran vinduerne på 1. sal, så der også blev Samlet ind dér.
Som det ses fulgte mange mennesker optoget i begge sider af gaden, så derfor samlede spinderiets medarbejdere, med garnøgler over hovedet, selvfølgelig også ind der.
Ved 50-års jubilæet var der lavet en konkurrence om den flottest pyntede vogn i optoget.
Blandt de mange opfindsomme og smukt dekorerede vogne blev det Vejle og Omegns Andels Svineslagteri der løb med sejren med deres vogn der forestillede et kæmpe grisehoved lavet i blomster.
Billedet er i øvrigt taget fra vinduet i de lokaler, der i dag huser Lokalavisen Budstikkens redaktion.

Publiceret 22 September 2013 06:00