Debatmøde om rockerne

Den tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen gæster Kolding den 5. november for at diskutere bander

Tidligere chefpolitiinspektør og nuværende konsulent og specialrådgiver i Københavns Kommunes bandeenhed, Per Larsen, og Folketingskandidat i Kolding Christian Rabjerg Madsen (S) holder den 5. november debatmøde på Kolding uddannelsescenter.
Emnet er de afpresningsmetoder, som flere borgere har været udsat for fra lokale rockere i Kolding.

Per Larsen har blandt andet rådgivet Københavns Kommune i forhold til, hvordan almindelige mennesker kan bidrage til at komme afpresning på Nørrebro til livs. Problemet med afpresning i København har været meget omtalt i medierne i forbindelse med afpresning af Cafe Viking på Nørrebro. I den forbindelse kom hele Danmark på fornavn med Cafe-ejer, Jane.

Mødet foregår d. 5. november kl. 19:00-20:30 på Kolding uddannelsescenter, lokale: Konference 1, KUC, Ågade 27, 6000 Kolding. Arrangementet er åbent for alle.

Publiceret 01 November 2013 07:00