Mellemblond spiller på Pitstop den 7. november i Kolding. Bandet, som blandt andet har spillet med TV2 forsanger Steffen Brandt har fået stor ros af anmelderne.

Mellemblond spiller på Pitstop den 7. november i Kolding. Bandet, som blandt andet har spillet med TV2 forsanger Steffen Brandt har fået stor ros af anmelderne.

Mellemblond spiller lysvågen i Kolding

Kvartetten med det ejendommelige navn Mellemblond og en skamrost udgivelse i rygsækken, lægger vejen forbi Kolding.

Af
Af Mikkel Andersen

Pladeanmelderne har rost Mellemblonds nyeste udgivelse, Lysvågen, til skyerne med adskillige storladne udbrud i begejstring over især skarp, dyb og dygtig dansk lyrik.
Alligevel kan bandet godt stå foran et endda meget lille publikum, når de spiller i provinsen.

”Hvis der kun står syv mennesker, så spiller man for dem og sørger for, at man spiller godt. Det er lidt sværere at få en stemning op at køre, men det er stadig rigtig hyggeligt. Men jeg håber og tror da på, at der kommer mange og ser os, for vi vil utrolig gerne ud og præsentere vores musik,” fortæller forsanger i Mellemblond, Kristoffer Munck Mortensen.
Mellemblonds musik, blev af en konferencier på Christiania beskrevet som blå pop med gule striber. Mere præcist spiller gruppen stemningsmættet guitarpop med elementer af rock og blues og kredser meget om dybsindige tekster. Bandet blev på sin vis blåstemplet af et af dansk popmusiks allerstørste koryfæer, TV2s forsanger Steffen Brandt, med sin medvirken på nummeret 'Henover midnat'.
”Det er utrolig spændende at komme til provinsen. Vi håber, at vores musik, vores plade, det fokus, der har været i pressen, og det vi har lavet med Steffen, har spredt sig som ringe i vandet til Kolding, Vejle, Aabenraa og så videre,” siger Kristoffer Munck Mortensen.

For ham ligger det allervigtigste i at komme ud og give publikum en god oplevelse.
”Om vi spiller for 10, 100 eller 200 mennesker er mindre vigtigt. Når vi har lavet en plade, vil vi bare gerne ud og genoplive sangene, lave nyudgaver og skabe stemning og nærvær med publikum,” slår Kristoffer Munck Mortensen fast.

Mellemblond spiller på Pitstop den 7. november.

Publiceret 01 November 2013 07:00