Overskuddet går til Sierra Leone

Den årligt tilbagevendende Operation Dagsværk, hvor gymnasieelever arbejder for at tjene penge til katastrofer verden over, løber af stablen på onsdag den 6. november. Og på Hvidovre Gymnasium & HF deltager man som vanligt.
Faktisk har eleverne besluttet, at donere hele overskuddet fra barsalget ved fredagscaféen i dag fredag den 1. november til Operation Dagsværk.
Fredagscaféen starter kl. 16.00 og overskuddet går ubeskåret til uddannelse af unge i Sierra Leones mineområder.
Under Operation Dagsværk dropper gymnasieeleverne tysk grammatik og integralregning og bliver i stedet for en dag hyret til at fjerne murbrokker, male køkkener, taste regnskaber eller hvad familie og virksomheder eller kan finde på at betale for.

Publiceret 01 November 2013 09:05