På deres tur rundt på Ammeraal Beltech Modular fik Mette Frederiksen og Søren Peschardt sig en snak med Mariya Topkarova, der er ansat på kontrakt som rotationsvikar.

På deres tur rundt på Ammeraal Beltech Modular fik Mette Frederiksen og Søren Peschardt sig en snak med Mariya Topkarova, der er ansat på kontrakt som rotationsvikar.

S dropper røde roser og tager på virksomhedsbesøg

Borgmesterkandidat vil hellere vise socialt ansvar end dele røde roser ud

Socialdemokraternes borgmesterkandidat i Vejle Kommune Søren Peschardt fik stillet partikollegaen, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, til rådighed i en time i forbindelse med hendes besøg rundt i landet op til kommunevalget den 19. november.
Frem for at dele roser ud på gågaden valgte Søren Peschardt at tage ministeren med på virksomhedsbesøg på Ammeraal Beltech Modular i Vejle.
"Det er en af de virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar og i den grad hjælper Vejle Kommune med at tage personer i virksomhedspraktik og arbejdsprøvning," forklarer socialdemokraternes spidskandidat.
"Der er lidt en tendens til, at vi falder på halen, hver gang kommunen får en ny virksomhed. Jeg vil gerne have lidt mere fokus på de hæderkronede virksomheder, vi har," siger han.

null

Publiceret 01 November 2013 12:00