Journalist og mellemøstenkorrespondent Steffen Jensen.

Journalist og mellemøstenkorrespondent Steffen Jensen.

Sogneaften med Steffen Jensen

HERFØLGE: Sognegården i Herfølge danner på torsdag den 7. november kl. 19.30 ramme om en ganske interessant sogneaften med den kendte mellemøstenkorrespondent Steffen Jensen i hovedrollen.
Jerusalem er både vidunderlig og forfærdelig. En by fuld af hellige steder og religiøs fanatisme. Og samtidig er det også en by, der blot forsøger at få et normalt, moderne samfund til at fungere.
Men byen er pint, delt og splittet af konflikt og politisk og religiøs uforsonlighed.
Jerusalem er blevet kaldt ”en korsvej mellem Paradis og en galeanstalt” og det er i virkeligheden en meget dækkende beskrivelse. Tre verdensreligioner opfatter Jerusalem som hellig, og to stridende nationer vil hver især have byen som sin hovedstad.
Dette er et meget personligt foredrag om den by, Steffen Jensen har boet længere i en nogen anden, og som han elsker og hader på én og samme tid.
Alle er velkomne til arrangementet.
pm

Publiceret 01 November 2013 14:00