DEBAT:

Jobcenter, sygedagpenge og mennesker i klemme

Af
Tonny Thomsen

Den lovgivning, som de ansatte arbejder under er lavet af VK-regeringen, og det samme gælder den lovpraksis, som Ankestyrelsen har fastlagt vedr. bl.a. sygedagpenge og kontanthjælp.
Det skal undersøges, om man kan skære noget af bureaukratiet væk, og det skal også undersøges, hvorvidt der kan skønnes anderledes i fremtiden i forhold til de ofte meget syge borgere uden indtægt, således at helst ingen kommer i klemme mellem de berømte 2 stole.
Venstre skriver, at hvis de havde borgmesterposten, så havde tingene været anderledes. Hvorfor så ingen forslag fra Venstre? Hvorfor ingen handling fra V?
Venstre vil fremover ansætte flere socialrådgivere, men administrationen skal beskæres, skatteprocenten skal sættes ned, det samme skal kommunens gæld. Det hænger ikke sammen.
Ved Venstre om problemerne er større end i andre kommuner? Har avisen ikke ret, når den skriver, at nabokommunerne bliver underkendt i langt flere sager end vores jobcenter?
Det er ikke rart at se, at Venstre er begyndt at jagte efter populisme.



Publiceret 01 November 2013 09:00