En af dem Dansk flygtningehjælp har hjulpet er syriske Mohammad, som flygtede fra sin hjemby i Syrien sammen med sin kone Zenia og deres fire børn, hvor af tre af dem ses her på billedet. De bor nu i det sydlige Libanon. Foto: DFH

En af dem Dansk flygtningehjælp har hjulpet er syriske Mohammad, som flygtede fra sin hjemby i Syrien sammen med sin kone Zenia og deres fire børn, hvor af tre af dem ses her på billedet. De bor nu i det sydlige Libanon. Foto: DFH

Dansk Flygtningehjælp mangler indsamlere i Esbjerg

Dansk Flygtningehjælp har i alt 210 ruter i Esbjerg til indsamlingen på søndag. Og status her fredag er, at 90 personer har meldt sig. Det betyder, at man stadig har 120 ledige ruter. Dermed er vi et stykke fra at nå i mål. På landsplan har man i alt ca. 13.000 ruter – hvoraf de ca. 10.000 er besat.
"En del indbyggere i Esbjerg har allerede meldt sig til indsamlingen, men vi mangler lige at få de sidste til at melde sig. Hvis vi kan få de sidste 120 til at melde sig, så bliver det en fornem indsamling i Esbjerg," siger projektleder på indsamlingen, Jens Engedal og fortsætter:
"Det er ved at blive koldt i Danmark i disse dage – og det samme er tilfældet i Mellemøsten, hvor syriske flygtninge kan se frem til en hård, hård vinter. Dansk Flygtningehjælp knokler lige nu med at komme ud med tæpper, telte, madrasser og mad til syriske flygtninge, og pengene fra indsamlingen vil blandt andet gå til det arbejde."
Pengene fra årets indsamling går bl.a. til syriske flygtninge. Lige nu truer en voldsom vinter i Mellemøsten, og de millioner af syrere, der er sendt på flugt kan se frem til at nogle kolde og hårde måneder henover vinteren. Dansk Flygtningehjælp arbejder bl.a. med at uddele tæpper, telte, mad og madrasser til flygtningene. Derudover vil nogle af pengene gå til DR Congo og Myanmar.
Interesserede kan tilmelde sig på www.flygtning.dk eller på tlf. 3373 5111. Man kan også dukke op på indsamlingssteder på selve dagen.

Publiceret 08 November 2013 13:30