Ungerådet klipper den røde snor

Ungerådet klipper den røde snor

De unge vandt slåskampen

Det har været en sej kamp. Men i går kunne kommunens unge fejre sig selv

Af
Kim Schou

Efter godt to en halvt års kamp mellem de unge og kommunen, kunne Varde Kommunes nye ungehus i går blive indviet.
Det skete under et stort fremmøde i går eftermiddags og aftes, hvor der blev afholdt diverse taler, af blandt andet Ungeguide, Jens Peter Olesen, som benyttede lejligheden til at takke af.
Ungehuset, som er for hele kommunens ungdom mellem 15 og 25 år brugte så aftenen på blandt andet Ungerådsvalg samt stand up show med Tobias Dybvad.

Jens Peter Olesen fik blomster af Ungerådets formand, Daniel Dinesen

Jens Peter Olesen fik blomster af Ungerådets formand, Daniel Dinesen

Stolt Ungeguide sagde op

Som beskrevet er missionen nu fuldført for Ungeguide Jens Peter Olesen, som i går med en klump i halsen kunne konstatere, at de unge nu selv må tage over i deres nye hus.
"Det har været et par spændende år, men der er brugt masser af tid, så nu skal jeg fra januar til at være afdelingsleder i Ungdomsskolen på fuld tid," fortællr Jens Peter Olesen, som har fuld tiltro til, at de unge kan løse opgaven.
"Nu skal styregruppen mødes og konstitueres, hvorefter der skal vælges næstformand, kasserer, laves retningslinier, uddeles nøgler osv.", fortæller Jens Peter Olesen.
Der er nok af gode ideer fra de unges side til husets fremtid.
Allerede på torsdag er der valgdebat for de unge, og i fremtiden er der ønsker om kunstneraftener, integrationsprojekter, og for de penge der blev givet i gaver var der ønsker om Playstationspil.

Der var mange kendte ansigter til receptionen, som her fra gymnasiet

Der var mange kendte ansigter til receptionen, som her fra gymnasiet

Hård fødsel

Det har været to hårde år for Ungerådet, førend huset kunne indvies.
Det bar de mange taler også præg af.
Ida Bech Karlsen var konferencier, og fik på smukkeste vis præsenteret de mange talere.
"Vi har været uenige undervejs, men vi kan ikke være uenige om, at det er blevet et rigtigt flot resultat, sagde udvalgsformand Karl Haahr fra Konservative i sin tale, som blev bakket op af Lisbet Rosendahl, formand for Kultur og Fritid som var ligeså begejstret for de unges hus som de unge selv var det.
Borgmester Gylling Haahr var også med i talerækken og kunne glæde de unge med en gave fra byrådet.
Maj Jensen Christensen fra Netværket af Ungdomsråd, også kaldet NAU, var imponeret af Ungerådets arbejde.
"Det er utrolig flot, at I har fået dette flotte hus op at stå på så kort tid," fortalte hun og gav samtidig en gave.
En brandalarm og batterier som et symbol på, at Ungerådet skal huske at ringe til København, når "lokummet brænder".

null

Publiceret 08 November 2013 11:00