Politiet efterlyser 87-årig mand fra Mørke

Af
Bent Larsen

Østjyllands Politi beder os efterlyse den 87 årige Åge Sigvald Sørensen der i går klokken cirka 12.30 forlod sit hjem i Mørke på Djursland. Han er kørt fra hjemmet i formentlig sindsnedtrykt tilstand.
Han er kørende på en mørk forhjulet elscooter.
Han er meget dårligt gående og bruger stok, og så beskrives han som 165-175 centimeter høj og spinkel af bygning. Han har kort gråt hår og bærer mørke briller.
Hvis man har oplysninger om, hvor enten Åge Sigvald Sørensen eller elscooteren befinder sig, vil Østjyllands Politi gerne høre om det på telefon 114.

Publiceret 08 November 2013 05:18