Sundhedsminister besøger to opsigtsvækkende familieprojekter

Af
Dan Jensen

I dag klokken 16 besøger Sundhedsmister Astrid Krag Randers i forbindelse med en turné rundt i Jylland. Her skal hun se nærmere på to opsigtsvækkende familieprojekter, nemlig samtalegrupper for børn af psykisk syge forældre og projekt babysimulator.
Sundhedsministeren kommer til Randers for at høre om, hvordan kommunen hjælper børn af psykisk syge forældre.
Igennem samtalegrupper for børn og unge mellem 8 og 17 år sætter Randers, som et af de få steder i landet, fokus på problemet.
Sundhedsministeren får også muligheden for at få en babysimulator i hånden. Randers er en af de danske kommuner, der har taget simulatoren til sig for at hjælpe og vejlede usikre unge, der i en tidlig alder overvejer at få børn.

Publiceret 08 November 2013 06:30