Valgmødet på Lærdansk blev indledt med en sang og en kort gennemgang af, hvad det forestående valg egentlig drejer sig om. Foto: Svend Mikael Larsen

Valgmødet på Lærdansk blev indledt med en sang og en kort gennemgang af, hvad det forestående valg egentlig drejer sig om. Foto: Svend Mikael Larsen

Valgmøde på et forståeligt dansk

Af
Af Svend Mikael Larsen

"Jeg vil male dagen blå ..." Sådan blev valgmødet i dag på Lærdansk Sønderborg indledt, og dagen nåede også at blive malet rød, inden kursisterne fik en kort gennemgang af, hvad valget drejer sig om, og hvad det egentlig er for nogle opgaver, kommunen og regionen varetager for os borgere. Det blev forklaret på et forståeligt dansk af både en repræsentant fra foreningen YouGlobe og via en kort film.
Derefter var det de fremmødte politikeres tur til at forklare, hvorfor kursisterne på Lærdansk bør overlade opgaven til netop dem og deres liste.
Panelets politikere bestod af Michael Haugaard, Venstre, Anders K. Brandt, Enhedslisten, Svend Erik Petersen, Socialdemokraterne, Solveig Halvorsen, Radikale Venstre, Ole Stisen, Fælleslisten og Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti. Desuden sad Desaleng Tufa fra Integrationsrådet med i panelet.
Valgmødet var kommet i stand i et samarbejde mellem Lærdansk Sønderborg, foreningen YouGlobe og Integrationsrådet i Sønderborg Kommune.

Fakta
Lærdansk Sønderborg underviser cirka 600 kursister fra 63 forskellige lande. Skolen ligger på Augustenborg Landevej i Sønderborg.

Kursisterne, der deltog i mødet, kom fra klasser, hvor dansk-færdighederne er nået op på et højere niveau. Foto: Svend Mikael Larsen

Kursisterne, der deltog i mødet, kom fra klasser, hvor dansk-færdighederne er nået op på et højere niveau. Foto: Svend Mikael Larsen

Allerede fra mødets start fik de fremmødte kursister en del valgmateriale at kigge nærmere på. Foto: Svend Mikael Larsen

Allerede fra mødets start fik de fremmødte kursister en del valgmateriale at kigge nærmere på. Foto: Svend Mikael Larsen

Publiceret 08 November 2013 11:30