Debat:

Kommunalansatte arbejder for langsomt

Egon Madsen, Vestervang 4, Rødekro, skriver:

Kommunalansatte arbejder for langsomt
Jeg deltog i TV-Syds valgmøde onsdag aften i Agoraen i Aabenraa. Som ansat ved kommunen blev jeg noget stødt da Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti havde ordet.
Herunder direkte citeret vedrørende kommunens sagsbehandlingstider.
Studieværten: "Hvordan kan det gøres bedre?"
Ejler Schütt: "Det er simpelthen ved at få vores medarbejdere til at oppe sig"
Studieværten: "Der bliver arbejdet for langsomt nede på Rådhuset?"
Ejler Schütt: "Ja, der er for meget skrankepaveri. Simpelthen"
Jeg oplever at alle ansatte ved Aabenraa Kommune har rigeligt at se til, så jeg syntes at det var en urimelig kommentar.
Er du ansat ved kommunen vil jeg derfor opfordre dig til IKKE at stemme på Dansk Folkeparti den 19. november, men derimod stemme på et ansvarligt parti.
Jeg stemmer på Socialdemokratiet.
 
 
 

Publiceret 08 November 2013 15:04