Købmand Per Jensen i en snak med WIKAs to medarbejdere i delikatessens nye afdeling for friske fisk - Heidie Bjøk (tv) og Yvonne Biede. (Foto. JCJ).

Købmand Per Jensen i en snak med WIKAs to medarbejdere i delikatessens nye afdeling for friske fisk - Heidie Bjøk (tv) og Yvonne Biede. (Foto. JCJ).

Nyt i WIKA's nye delikatesse :

Friske fisk

Af
Per Møller

OMBYGNING: Den gennemgribende renovering af WIKA SuperBest på Gymnasievej i Køge nærmer sig med hastige skridt sin afslutning - til glæde for såvel personale som kunder.
I sidste uge kunne købmand Per Jensen glæde sig over, at tage den nye delikatesseafdeling i brug.
- Vi glæder os rigtigt meget over den nye delikatesseafdeling, som er godt og vel 50 procent større end den tidligere. Desuden har vi en spændende nyhed, som vore kunder allerede har taget rigtig godt imod - friske fisk. Til at varetage denne afdeling har vi to friske "fiskepiger", Heidie Bjøk og Yvonne Biede som vil stå til rådighed for gode råd og vejledning til kunderne, fortæller købmand Per Jensen.
Ellers er det det gængse stor udvalg der er at finde i den nye delikatesse - inkl. mad ud af huset.
- Lige nu har vi travlt med at tage imod bestillinger på julefrokoster, fortæller Per Jensen.
Den store grøntafdeling er nu rykket ind på plads i butikken og Per Jensen forventer at hele ombygningen er tilendebragt om ca. halvanden uge.

Publiceret 08 November 2013 08:45