Mit billede fra 1994

Af
Af Fred Jacobsen

Billeder fra 1994 har for altid brændt sig fast på min nethinde, når jeg tænker på valg.
Efter mange års politik med raceadskillelse og undertrykkelse var der det år for første gang frie valg i Sydafrika.
Det var året, hvor Nelson Mandela blev præsident. Det var og er en fantastisk historie i sig selv.
Det er dog ikke så meget det, der står knivskarpt i min bevidsthed.
Det er billederne af de mange sorte sydafrikanere, som vandrede kilometer efter kilometer og som i dage ventede i støv og under bagende sol for at kunne gøre det, der havde været dem forment i mange år: at afgive en stemme, få indflydelse på deres lands fremtid.
Sydafrikanerne valfartede til afstemningsstederne, selv om de ikke kunne vide, hvad der ventede dem. Ville de blive udsat for vold? Ville der blive skudt på dem?
Det kunne de ikke vide. Men de tog af sted. Fordi de kunne. Fordi de måtte. Fordi de følte, at de skulle.
Billederne fra 1994 minder mig altid om, at det at kunne deltage i et valg både er ren ret og en pligt.
En ret, fordi mennesker igennem tiderne har arbejdet og kæmpet sig til den. Den er ikke en mulighed, vi som udgangspunkt har fået med os fra fødslen.
En pligt, fordi rettigheden skal holdes i live for at virke. Kun massiv opbakning til måden at fordele magt på, nemlig valghandlingen, giver vores politikere legitimitet til at gå i gang med de forandringer, som de mener gavner samfundet bedst. Og som kun vi som vælgere kan give dem mandat til.
Her hos os, lige før valget til kommunalbestyrelser og regionsråd, opleves retten som en naturgiven selvfølgelighed, som vi egentlig ikke behøver at kere os om.
Hvad nytter min stemme, synes den mere end en tredjedel af den danske befolkning, som sidste gang ikke deltog i kommunalvalget, at tænke.
Tænk dig om, siger jeg. Gå til valg den 19. november.
Det er muligt, at du ikke præcist ved, hvad eller hvem du skal stemme på. Men stem.
Det er din pligt, fordi det er din ret.
Det har mine omgivelser og mine børn fået tudet ørerne fulde af igennem årene.
Jeg tager selvfølgelig af sted - med billederne fra 1994 på nethinden.

Publiceret 16 November 2013 09:00