Nicklas Møller - scorede 10 mål for Team HK Køge mod øresund Håndbold. (Arkivfoto).

Nicklas Møller - scorede 10 mål for Team HK Køge mod øresund Håndbold. (Arkivfoto).

TeamHK Køge hænger på i toppen

Af
Per Møller

HÅNDBOLD Med en udebanesejr på 31-26 over Øresund Håndbold sidste weekend, holdt Team HK Køge fast i de foranliggende tophold i 2. Division i herrehåndbold. Team HK Køge leverede - specielt i anden halvleg - en god indsats og fik vendt det der ved pausen lignede et nederlag til to værdifulde points. Hjemmeholdet fra Humlebæk førte 14-12 ved halvtid og et stykke inde i anden halvleg med fire mål, men Lars Nedergaards tropper fik styr på spillet og hevet sejren hjem. Nicklas Møller blev Team HK Køges topscorer med 10 mål. I weekenden gælder det endnu en udekamp - mod Sydhavsøerne i Rødbyhavn Sportshal søndag den 17. november kl. 13.00. En sejr her vil være en rigtig god optakt til næste weekends hjemmekamp søndag den 24. november kl. 15.00 mod bundholdet Ajax København.

Publiceret 16 November 2013 16:00