Daginstitutioner:

Vejle Kommune snyder på vægten

Af
Af Torben Elsig-Pedersen

byrådsmedlem og spidskandidat for Radikale Venstre i Vejle Kommune

Langgade 60

Gadbjerg

Al forskning viser, at god voksenkontakt er med til at stimulere barnets læring, personlige og sociale udvikling. Derfor vil Radikale Venstre have genoprettet normeringen i vores daginstitutioner i Vejle Kommune.
Børn har ret til en tryg hverdag, hvor de bliver set og anerkendt. De har ret til en hverdag, hvor deres nysgerrighed, kreativitet og bevægelse bliver stimuleret.
Regeringen afsatte sidste år ekstra penge til at hæve normeringen i daginstitutionerne. Vejle har fortsat ikke udmøntet alle de bevilgede penge. Det betyder, at der snydes på vægten.
Radikale Venstre prioriterer investeringer i kreative, kloge og gladere børn i skoler og daginstitutioner. Fordi en god barndom er grundlaget for et godt liv.
Men også fordi vi ved, at professionelle voksne i institutionerne gør en forskel for børnene, og fordi det hinder stress og sygefravær hos pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Samtidig er radikale klar til at prioritere folkeskolen, så vi kan få fuldt udbytte af de muligheder, der er i den nye folkeskolereform.

Publiceret 16 November 2013 06:00