Sæbekassebilerne anno 1950 studeres og gøres klar inden det store løb ned mod Rødkildevej. Foto: Vejle Stadsarkiv

Sæbekassebilerne anno 1950 studeres og gøres klar inden det store løb ned mod Rødkildevej. Foto: Vejle Stadsarkiv

Månedens foto:

Sæbekasseløb ved Skyttehuset

Den 12. november 1950 arrangerede Sct. Georgsgilderne et større sæbekasseløb for børnene i Vejle.
Startrampen var sat på en lastbil, der holdt på toppen af bakken ved Skyttehuset, så de små sæbekassebiler kunne få rigtig meget fart på frem mod målstregen ved Rødkildevej.
To biler blev sendt af sted ad gangen, og på trods af det regnfulde efterårsvejr fulgte mange mennesker interesseret med i løbene langs hele løbsstrækningen og heppede ivrigt på kørerne.
Børnene var delt ind i hold efter alder. På billedet venter de med deres biler i ryttergården ved Skyttehuset på, at det skal blive deres tur.
Trods ventetiden kan man se, var der højt humør og også tid til at studere hinandens små hjemmelavede racerbiler, som der sikkert var blevet skruet på og gjort helt tip-top i orden før det spændende løb.

Publiceret 16 November 2013 09:00