Danmarks bedste rollemodelkorps er rollemodeller for hele Danmark

Danmarks bedste rollemodelkorps er rollemodeller for hele Danmark

Danmarks bedste rollemodelkorps er fra Varde

I dag er Jesper Hartvigsen og Hans Kjær i Vollsmose og fortælle samtlige koordinatorer fra hele landet, hvorfor Varde Kommunes rollemodelkorps er Danmarks bedste

Af
Kim Schou

Normalt er det rollemodellerne, der " åbner verden " for både unge og ældre, når de er rundt i Varde Kommune og fortælle deres historie.
Tilhørerne får et indblik i andre landes kulturer og levevis.
Men i sidste uge inviterede Integrationsrådet og koordinatorerne Jesper Hartvigsen og Hans Kjær til årsafslutning i " Den store Verden " eller " Big World ", som det rigtigt hedder.
Selv om det var årsafslutning, er der stadig en del arrangementer for både forældre-og unge rollemodellerne i resten af november og december måned inden juleferien.

Brug for alle

Det er " Brug for alle unge ", der har hidkaldt de to koordinatorer fra Varde, så andre kommuners koordinatorer kan få et indblik i, hvordan Varde driver rollemodelkorpsene både økonomisk samt arrangement mæssigt.
”Med 50 - 60 besøg om året ligger Varde langt foran både København, Odense og Århus. Forældrerollemodelkorpset har i år bl.a. været ude til arrangementer hos daginstitutionerne i Varde Kommune, Lær Dansk Sprogcenter, Kultur & Fritidsmessen i Helle-Hallerne, Husflids foreningen i Nordenskov og Rotary Varde som en del af de ca. 12 - 15 arrangementer som Forældrerollemodelkorpset har haft i løbet af året" fortæller Jesper Hartvigsen.
”Der er ingen tvivl om, at vi kan give inspiration til de andre koordinatorer om vigtigheden om at korpsene arbejder sammen også med lokalpressen,” fortæller han.
Intet kommer af sig selv - undtagen nullermænd.
”Så vi vil fortælle dem om, at det kræver et solidt fodarbejde samt hele tiden tænke i nye baner, hvis man vil nå op i nærheden af Varde,” siger Hans Kjær.
”Som vi plejer at sige " skal vi vende pyramiderne på hovedet " for det er jo kun det ikke tænkte der er umuligt,” slutter Jesper Hartvigsen og Hans Kjær.

Publiceret 01 December 2013 08:00