Frem til den 19. december står den på nissejagt på Museum Sønderjylland, Ehlers Lertøjssamling.

Frem til den 19. december står den på nissejagt på Museum Sønderjylland, Ehlers Lertøjssamling.

Jagt nissebanden på museet

Nissejagt i Slotsgade 20

Museum Sønderjylland, Ehlers Lertøjssamling inviterer igen i år alle børn til Nissejagt i det stemningsfyldte lertøjsmuseum, Slotsgade 20 i Haderslev.
Jagten på de små frække nisser begynder søndag, den 1. december og fortsætter til den 19. december.
Børnene får en ”tælleseddel” og en blyant udleveret og kan så gå rundt på museet og tælle alle nisserne, der har gemt sig mellem lertøjet, dåserne, halvdukkerne og nipsenålene. Et helt bestemt antal nisser befinder sig ud over hele det gamle renæssancehus, og er man sikker på at man har fundet og talt dem alle, afleverer man sedlen i museets postkasse, med det rigtige antal nisser, sit navn og telefonnummer. Så er man med i lodtrækningen om tre hemmelige præmier. Udtrækningen af de tre vindere sker torsdag, den 19. december.
Museet har åbent tirsdag til søndag fra klokken 13-17. Alle børn har gratis adgang, ifølge med en voksen. Pris for voksne er 30 kroner, mens den er på 25 kroner for pensionister og studerende.

Publiceret 01 December 2013 08:15