Jul på museet

Søndag, den 1. december skal der julehygges på Arkæologi Haderslev

Søndag, den 1. december afholder Haderslev Arkiv- og museumsforening sammen med Arkæologi Haderslev det traditionelle ”Jul på museet”.
Igen i år præsenteres der et alsidigt program med tilbud til både store og små.
”Jul på Museet” åbner klokken 13.00 med blandt andet salg fra arbejdende værksteder, tombola, salg af gløgg og æbleskiver, konkurrence for børn - find og tæl nisser på museet. Klokken 14 går Luciapigerne fra Haderslev Realskole i optog, og senere kommer julemanden forbi.
I løbet af eftermiddagen bliver der underholdt med musik, vægterne går et par runder og der vil være aktiviteter for børn, alt imens museet emmer af julehygge. Festlighederne slutter klokken 16.00, men inden da vil vinderen af børnekonkurrencen blive offentliggjort.
Arrangementet finder sted på Arkæologi Haderslev, og der er gratis entre.

Publiceret 01 December 2013 07:00