Skoleskak i Favrskov. Foto: Michael Wulff

Skoleskak i Favrskov. Foto: Michael Wulff

Nye danmarksmestre i skoleskak

Hinnerup Skoleskak deltog i DM i Odense. Her er en pressemeddelse fra DM-arrangørerne:
Det sidste træk er trukket, og Danmark har nu seks nye danmarksmestre i Skoleskak. Der har været masser af spænding i alle grupper.
For 40. gang var skoleskak-Danmark samlet i en stemning af indædt koncentration og kammeratlig kappestrid. Cirka 200 deltagere i alderen 5-20 år spillede med i kampen om pladserne til Det Nordisk Mesterskab. Der blev grædt og grinet,kæmpet og leget, og vigtigst af alt blev der sejret.
Da turneringen var færdig søndag eftermiddag, var der fundet Danmarksmestre i seks aldersgrupper. Særligt Aarhus og København markerede sig som de kvikkeste skoleskakspillere, men også spillere fra flere af landets mindre byer fik pokaler med hjem. De to bedste fra hver gruppe repræsenterer Danmark ved de Nordiske Mesterskaber i Billund i uge 7.
Sidste års hit med arrangementet ”skaksjov” lørdag eftermiddag blev gentaget i år.
Her lykkedes det to af skoleskakspillerne at sætte stormester, Curt Hansen, skakmat, og en enkelt spillede uafgjort.
"Alt i alt var det et helt fantastisk stævne, hvor alle deltagere oplevede den særlige
DM-stemning," siger Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak.

Fakta

Sådan gik det Hinnerup skoleskak: I gruppe F er der 34 spillere. Henrik Ammitzbøll (Træner i Hinnerup, men spiller normalt for Vorrevang skolen) nr. 3 Simon Ehrenreich blev nr. 7 I gruppe E er der 46 spillere. Filip Boe Olsen blev nr. 1 Mads Hasager blev nr. 4 William Guss blev nr. 24 Frederik Korsholm blev nr. 25 I gruppe D er der 44 spillere. Jakob Kryger nr. 7 Kasper Timmermann nr. 14 Filip Holm nr. 17 I gruppe C er der 40 spillere. Toby Dreisler nr. 3 August Esbensen nr. 24 Kilde: skoleskak.dk

Publiceret 01 December 2013 04:00