En tidligere skole på kanten af Ålbækken Krat er nu blevet til en restaurant. Og sneen ankom sammen med journalisten.

En tidligere skole på kanten af Ålbækken Krat er nu blevet til en restaurant. Og sneen ankom sammen med journalisten.

Restauranten midt i naturen

Restaurant Ålbækken er at finde i en tidligere skole. Her lidt udenfor Thyregod serveres natur, gode historier samt mad både ud af huset eller ved restaurantens specielle borde

Af
Jørgen Flindt

Restaurant Ålbækken ligger lige ud til et meget lille vejkryds. Lige midt i naturen. Kør ind på Odderbækvej fra Hovedvej 176 lidt nord for Thyregod. I retning Vesterlund. Så er man der. I stilheden.
Nogle køer gumler lidt på de sneklædte græs, og hele det store vådområde, Odderbæk, omkranser restauranten. Vandreruter ud i et af landets største vandreområder starter dermed få meter fra restauranten.
“Naturen er jo her helt fantastisk, og der er ingen tvivl om, at vi kan tilbyde mere end bare god dansk mad med danske råvarer. Vi kan også tilbyde fred og ro og en smuk natur lige ved døren. Samt gode historier, hvis man ønsker og ellers bare hygge i et sted, der er andeledes,” siger Bøje Hermann, og slår samtidig fast:
“Vi leverer også ud af huset. Det er vigtigt at understrege, og det var også det startede, nemlig kun med mad ud af huset,”
Men for en tre år siden begyndte stedet også at tilbyde at holde festen eller bare nyde maden og roen i den gamle skole, der formede sig om til en restaurant.

Selv skoleelev

Han og hustruen Inge bor og arbejder på den gamle skole i vejkrydset. Inge er også organist i blandt andet Give Kirke, men for Bøje er restauranten fuldtidsjobbet. Her i de gamle lokaler gik han selv i skole, men kun et år, for så lukkede skolen. Man forstår det. Der var kun fire elever, da skole lukkede i midten af 1960erne.
"Ja, jeg gik der kun et år, og så nogle år i søndagsskole, som fortsatte med at være her. Det var dengang, der var søndagsskoler. I stedet for den lille skole her, kom jeg til at gå i skole Thyregod," siger han.
I nogle år har den gamle skole, der senere blev et plejehjem, været en restaurant. Indefor tager bordene en naturlig opmærksomhed.
“De er lavet af et gammelt bolværk fra færgehavne. Det bord her er fra Kalundborg. De er meget specielle og meget flotte. Vi har købt dem igennem Thors-design, og vi er meget glade for både borde og stole, som er med til at give restauranten et særpræg, som er helt specielt," siger han.

Bøje Hermann er kok og manden i køkkenet på Restaurant Ålbækken. Her ved de specielle borde, som er lavet af planker fra færgelejer.

Bøje Hermann er kok og manden i køkkenet på Restaurant Ålbækken. Her ved de specielle borde, som er lavet af planker fra færgelejer.

Faglig stolthed

Det er ham selv, der har ansvaret for køkkenet, og kom kok gennem mange år, både i Danmark og Sverige, følger en faglig stolthed med for at præsentere det bedste for kunderne.
“Det skal være første klasses produkter, vi bruger, og jeg laver alt fra bunden, om det så er lagkagebunde eller sovsen. Menukortet er ikke så stort, men det er helt bevidst, og man er selvfølgelig altid velkommen til bare at droppe forbi, men er det muligt, må man meget gerne bestille et par dage før. På den måde er jeg sikker på hele tiden at kunne have den bedste kvalitet klar, og vi kan få os en snak om menuen, ” siger han.
Restaurant Ålbækken har åbent om aftenen fra onsdag til lørdag, og der er også brunch i weekenden. Brunchen skal dog bestilles i forvejen. Og så er der musikarrangementer, fredagsbøf , smørrebrød med videre.
“Den første søndag i hver måned er der også hjemmelavet boller og lagkage med varme drikke til. Det er også meget populært og selvfølgelig laves alt fra bunden,” siger han og fremhæver en anden klassiker på restaurant Ålbækken.
“Vores fredagsbøf er meget poulært. Det er da også hvad det er, nemlig en vild god bøf med gode råvarer til. Det tilbud har vi kørt med i nogle år, og det har vist sig at være noget, gæsterne efterspørger,” siger han.
Se mere på www.aalbaekken.dk

Den lille stue hvor man kan mødes og samles, hvis der afholdes fest i restauranten.

Den lille stue hvor man kan mødes og samles, hvis der afholdes fest i restauranten.

Publiceret 01 December 2013 10:00