Mit liv med Liverace har blandt andet Michael Douglas og Matt Damon på rollelisten.

Mit liv med Liverace har blandt andet Michael Douglas og Matt Damon på rollelisten.

To mænd og en gymnasiepige

Der er to interessante film på programmet hos Nicolai Biograf og Cafe

For gymnasiepigen Adéle er der noget, der mangler. Noget, hun ikke kan sætte ord på. Men da hun møder den blåhårede kunststuderende Emma åbnes et nyt kapitel i hendes unge liv. Drevet af begær og lyst åbenbarer der sig en helt ny verden af sex og forelskelse, men også forpligtelser, klasseskel og følelsen af at miste og genfinde sig selv.
Adéle bliver indviet i en fager ny verden, som Adéle velvilligt lager sig suge ind i. Emma kommer fra et kunstnerisk miljø, og hendes forældre fra den kreative klasse diverterer med østers og accept af pigernes kærlighed. Anderledes forholder det sig i arbejderhjemmet hos Adéle, hvis forældre ikke ænser, hvad der så åbenlyst foregår lige for næsen af dem.

Mit liv med liverace

Da den unge, biseksuelle Scott Thorson bliver introduceret for den flamboyante og verdenskendte pianist, Liverace, falder han i svime over den ældre herres talent og charme. Liverace tilbyder straks Thorson et job som altmuligmand og først og fremmest behageligt selskab.
De to mænd indleder et romantisk forhold, og Thorson vænner sig hurtigt til et luksusliv bestående af overfladiske relationer og absurd overflod. Men jo tættere han kommer på Liverace, jo mere omklamrende og krævende bliver den excentriske entertainer. Thorson må nu vælge mellem at acceptere det liv, Liverace tilbyder, eller gøre oprør.

Publiceret 01 December 2013 16:00