Randers :

38-årig mand påkørt på Hobrovej

Af
Dan Jensen

En 38-årig mand kom i går ved 17-tiden til skade i et trafikuheld på Hobrovej i Randers.
Han havde parkeret sin bil ud for nummer 9, og da han steg ud af bilen blev han påkørt af en 24-årig mandlig bilist.

Den 38-årige mand pådrog sig ifølge politiet hjernerystelse og brud på hoften

Politiets døgnrapport fortæller også om to spritbilister.
På Århusvej i Randers blev en 29-årig mand stoppet kort før klokken tre i nat og samme skæbne overgik en 26-årig mand på Gethersvej ved halv-fem tiden i morges.
Begge blev anholdt med henblik på at afgive en blodprøve.

Publiceret 01 December 2013 09:41