Lisbet Rosendahl, formand for Kultur og Fritid samt næstformand i Plan og Teknik, Hans Jørgen Gammelgaard klippede den røde snor og indviede broen

Lisbet Rosendahl, formand for Kultur og Fritid samt næstformand i Plan og Teknik, Hans Jørgen Gammelgaard klippede den røde snor og indviede broen

SE BILLEDERNE:

Vardes nye bro binder byen sammen

I dag blev den nye bro mellem Arnbjerg Parken og det gamle Varde Sommerland indviet. Broen forbinder Arnbjerg Parken, Varde Miniby og Varde Midtby med det gamle Varde Sommerland

Af
Kim Schou

Med den nye store bro bindes byens kultur- og naturattraktioner sammen. Det glæder Preben Olesen (V) formand for Udvalget for Plan og Teknik.
”Broen vil bidrage til at skabe sammenhæng mellem de naturskønne områder, som henholdsvis Arnbjerg Parken og det gamle Varde Sommerland er. Jeg tror og håber derfor, at broen vil få flere til at benytte de to områder rekreativt. For at understøtte brugen af områderne, benytter vi derfor indvielsen af broen til også at indvie en ny skilteafmærkning af den løberute, som Varde Parkløb har benyttet siden initiativet startede i sommer," siger Preben Olesen (V) formand for Udvalget for Plan og Teknik.

Ny bro har også kulturelle perspektiver.

Broen binder byen sammen kulturelt, og den binder midtbyen sammen med det gamle Varde Sommerland.
"Broen betyder for eksempel, at man kan se Minibyen i Arnbjerg Parken og efterfølgende spadsere til Varde Sommerlandsområdet frilandskunst. Det tror jeg, at både kommunens indbyggere og turister vil benytte sig af. Derfor er broen en god løsning for det kulturelle Varde. Helt generelt tror jeg ligeledes, at broen mentalt vil trække området ved det gamle Varde Sommerland tættere på midtbyen. Det er rigtig godt nyt for de mange frivillige, som med forskellige kulturelle tiltag gør et stort arbejde for, at området ved det Gamle Sommerland skal være attraktivt at bruge," sagde Lisbet Rosendahl (V), formand for udvalget for Kultur og Fritid, inden hun klippede den røde snor.
Derefter bød sommerlandslauget på lækker thaimad og gløgg i anledning af den forestående jul.
 
Se film:  http://youtu.be/eoNseeIZM-s

Publiceret 01 December 2013 10:00