2014 på Esbjerg Kunstmuseum

Det nye år er endnu nogle dage væk, men på Esbjerg Kunstmuseum har man længe beskæftiget sig med 2014. Det kommende års udstillinger er nemlig allerede helt på plads - i hvert fald de største af dem. 2014's første nye udstilling bliver en udstilling om farven som rumligt fænomen. Der åbner i starten af februar med fernisering den 7. Projektet udvikles og planlægges i samarbejde med kunstnerne Milena Bonifacini (DK), Ingrid Kæseler (DK) og Ingela Skytte (DK/SE). På udstillingen kan man desuden opleve værker af Angela de la Cruz (ES/UK), Jakob Dahlgren (SE), Poul Gernes (DK), Malene Landgreen (DK), Tobias Rehberger (DE), Anselm Reyle (DE), René Schmidt (DK) og Tarja Pitkänen-Walter (FIN).
I juni sætter kunstmuseet tysk kunst på plakaten med en soloudstilling af Cornelius Völker, en af Tysklands førende malere, og i oktober går der jubilæum i den, når Skeel & Skriver markerer deres 30 års jubilæum med en udstilling i denne anledning.

Publiceret 01 January 2014 13:15