Inga Skovlund får her overrakt prisen. (Privatfoto).

Inga Skovlund får her overrakt prisen. (Privatfoto).

Inga løb med publikumsprisen

Når BaneGården. Kunst & Kultur holder Den Åbne Udstilling, er der hvert år mulighed for, at de besøgende kan stemme på det værk, de synes bedst om.
Denne gang var det et abstrakt maleri af Inga Skovlund, Sønderborg, der gik af med sejren. Maleriet er i lyse farver, hvor de enkelte flader er nøje gennemarbejdede. Billedet er abstrakt ekspressivt - det vil sige, at man som betragter bliver udfordret og opfordret til selv at tolke værket ud fra sine egne tanker og følelser.
Knap 400 i alt havde afgivet deres stemme og Inga Skovlunds maleri vandt suverænt med mere end dobbelt så mange stemmer som nr. to. Vinderprisen på kr. 3.000 sponsoreredes af BaneGårdens faste hovedsponsor, nemlig Frøs Herreds Sparekasse, Aabenraa.

Publiceret 01 January 2014 12:00