Fredericias populære, indendørs legeland investerede over 400.000 kroner i en såkaldt Donut-glider.

Fredericias populære, indendørs legeland investerede over 400.000 kroner i en såkaldt Donut-glider. "Man sidder i en slags badering, og så glider man ned ad en kunstig skibakke, rundt i en kurve og ned. Man starter i fem meters højde. Dermed er det den højeste af sin slags i hele Skandinavien,” lød det kort før indvielse fra Flemming Andersen. I forbindelse med udvidelsen indvesterede legelandet også i en flok nye dinoer. Udvidelsen var den anden, siden Dino's Legeland åbnede i december 2011.

Tilbageblik:

September 2013

Denne måned bød blandt andet på en udvidelse af Dino's Legeland og indsamlingsrekord i Erritsø

"Nu går børnene ikke sultne i seng". Sådan lød det fra en storsmilende Karen Marie Thomsen, der gennem den humanitære forening 'Rumæniensprojektet af 1992' var med til at samle dagligvarer ind ved SuperBrugsen i Erritsø. Indsamlingen slog rekord. Resultatet endte på 2.082 kg. - til stor glæde for de fire børnehjem i Lugoj. "Vi følger varerne helt til dørs, ja helt ind i spisekammerene," understregede Karen Marie Thomsen. Det var 13. gang, at foreningen samlede ind i Erritsø.

null

Publiceret 01 January 2014 06:00