Forstander Tine Koop, FOF Ved Køge Bugt.

Forstander Tine Koop, FOF Ved Køge Bugt.

FOF Ved Køge Bugts forårsprogram er på vej

KØGE: Det nye forårsprogram fra FOF Ved Køge Bugts er på trapperne. Det omdeles fra den 6. januar og kan ligeledes hentes på bibliotekerne. Som sædvanligt er det sprængfyldt med spændende tilbud for den kommende sæson. Og der er noget for enhver smag og interesse.
FOFs forårsprogram 2014 kan nu ses på FOFs hjemmeside www.fofkogebugt.dk, og snart er også den indbydende papirudgave at programmet lige om hjørnet. Fra den 6. januar omdeles det i Køge og Greve. Så er det tid til at gå på opdagelse i de mange spændende tilbud.
Sæsonen indledes allerede den 25. januar med FOF"s årlige vinterhøjskole på Tingstedet. Det er 3 spændende weekender i januar, februar med spændende og kendte foredragsholdere.
- Blandt de mange tilbud i forårsprogrammet kan nævnes, at vi gentager efterårets store successer, da der var utroligt mange som gik forgæves, med ture til Københavns Rådhus og besøg i Bjørn Wiinblad"s hjem. På et af de første opslag springer en af Danmarks dygtigste forfatter i øjnene, nemlig Hanne Vibeke Holst. Der er lagt op til en fantastisk aften, hvor Hanne Vibeke Holst fortæller om Knud Den Store. Sorg og Glæde er titlen på en stor filmsucces. Mød manden bag denne helt fantastiske beretning. Nils Malmros gæster dette forår Teaterbygningen og fortæller selv sin historie, fortæller FOF forstander Tine Koop.
Familierådgiver Lola Jensen kommer atter en tur på Teaterbygningen.
Denne gang handler det om puberteten. Hvor har de unge deres ”talenter” fra? Behov for selvstændighed – give slip og holde fast på en gang. Hvordan virker voksne på de unge og omvendt? Den gode dialog, kunsten at tale til en teenager, så lysten til at lytte bevares.
Skuespilleren Peter Mygind har også noget på hjertet. Han har en mission. Unge- Vold- Mobning. Peter Mygind tager udgangspunkt i sin egen historie, hvor hans egen søn som 14 årig bliver udsat for 2 voldelige overfald.
Traditionen tro afholder FOF Ved Køge Bugt den store wienerkoncert hvor kapelmester Andreas Orlowitz guider os igennem et program, der bringer følelser og minder frem om e svunden tid – en tid, der har fået sin plads i vores bevidsthed, takket være de berømte Nytårskoncerter fra Wien.
Allerede nu kan sæsonprogrammet ses på FOFs hjemmeside www.fofkogebugt.dk.
Tilmeldinger til kurserne kan også ske via denne hjemmeside eller ved at sende en mail til info@fofkogebugt.dk. Eller ved henvendelse til FOFs kontor, Brogade 19 i Køge, tlf. 5665 5322.
pm

Publiceret 04 January 2014 09:00