SønderjyskE vandt lørdag sensationelt over topholdet Viborg HK.

SønderjyskE vandt lørdag sensationelt over topholdet Viborg HK.

SønderjyskE skabte sensationen mod Viborg

Ligaens tophold blev sendt hjem fra Aabenraa med et overraskende nederlag

Af
Mikkel Hansen

I første kamp efter vinterpausen skabte SønderjyskE sæsonens måske største sensation i dameligaen, da holdet på hjemmebane slog topholdet Viborg HK.
Viborg stillede ellers op med landsholdsprofilerne Louise Burgaard og Maria Fisker, og det er kun en uge siden, at Viborg-kvinder vandt i pokalturneringen. SønderjyskE havde derimod kun vundet en enkelt kamp i sæsonen.
I Aabenraa kom topholdet da også bedst fra start og førte 6-3 efter fem minutter. Men så vendte kampen totalt. SønderjyskE fik udlignet til 6-6 og kom kort efter i front. Føringen holdt resten af halvlegen, hvorefter SønderjyskE kunne gå til pause med en overraskende føring på hele 15-11.
SønderjyskE fortsatte dominansen i starten af anden halvleg, men som kampen skred frem fik Viborg langsomt lukket hullet. Med blot seks minutter tilbage af kampen fik Viborg først udlignet til 24-24 og scorede kort efter til 24-25. Det lignede dermed alligevel en favoritsejr, men SønderjyskE-kvinderne gav ikke og figthede videre i en intens slutfase, hvor SønderjyskE trak det længste strå og sejrede 27-25.
"Det var en fantastisk oplevelse at slå Viborg. Vi havde aftalt, at vi ikke ville lægge os ned på forhånd, men kæmpe for vores chance," sagde SønderjyskE's Louise Aaskov efter kampen.
Trods sejren er SønderjyskE stadig sidst i ligaen med fire point, ligesom Nykøbing Håndbold på næstsidstepladsen.
Dermed venter der de lyseblå et hårdt forår.
"Vi kigger fremad efter weekenden. Nu skal vi nyde, at vi har vundet over et af landets bedste hold," sagde SønderjyskE-træner Agust Johannsson efter kampen.

Publiceret 04 January 2014 17:43