Mange oplevede den smittende musik-glæde ved de mange jule-gospelkoncerter. (Privatfoto).

Mange oplevede den smittende musik-glæde ved de mange jule-gospelkoncerter. (Privatfoto).

5000 oplevede jule-gospel

Mere end 5000 publikummer lagde vejen forbi, og oplevede god jule-gospel ved GospelFamily’s julekoncerter i 2013

GospelFamilys julekoncerter har været en stor succes i 2013.
Ikke mindst GospelRoots og GospelTeens satsning på deres julegospelmusical Stjernen over Betlehem har fået publikum til at strømme til koncerterne for at få en unik, musikalsk og hyggelig familieoplevelse.
På den måde kunne begge kor nemlig melde “alt udsolgt” til deres fire gratis koncerter i Sønderjyllandshallen, hvor Aabenraa Kommunes skoler og børnehaver var inviteret og omkring 3600 elever, lærere og pædagoger havde taget imod invitationen.
Efterfølgende fik kormedlemmerne og korledere masser af rosende kommentarer med på vejen. Typiske kommentarer var bl.a. “Jeg aner ikke, hvordan I får dem til at blive så dygtige”, og “Man skulle ikke tro, at det er børn, der synger. De lyder som professionelle”.
Sådanne kommentarer er naturligvis, sammen med begejstrede publikummer generelt, uden tvivl med til at give både korledelsen og korene blod på tanden til forårets koncerter.

Rekorder er slået

Både GospelRoots, GospelTeens og GospelOaks har haft rekordmange julekoncerter i 2013, både lokalt, men også uden for kommunen i bl.a. Sønderborg, Gram og Århus.
At der har været en musikalsk udvikling, siden det første gospelkor GospelRoots så dagens lys i 2007 som et led i Aabenraa Sogns børne- og ungdomsarbejde, var ekstra tydeligt i år, da korene alle spillesteder, denne gang uden undtagelse, blev bedt om at komme igen næste jul af begejstrede arrangører.
Nu rettes øjnene fremad mod forårets nye repertoire, julemelodierne er lagt på hylden, og det næste stykke tid arbejdes der bl.a. på at udarbejde af en påskegospelmusical, der skal have premiere i 2015.
Folkene bag gospelkorene håber naturligvis på, at denne nye musical vil vække ligeså stor interesse for kirkens budskab, som korenes julemusicals.
Er man interesseret i at synge med i ét af korene, kan man læse mere på www.gospelfamily.dk eller www.aabenraasogn.dk

Publiceret 06 January 2014 12:00