De fire initiativtagere til Egtved Løbet 2014 - Michael og Janne Lund Seiersbøll samt Rikkelee og Bjarke Muurholm Christoffersen, er klar til at tage imod deltagerne søndag den 6.april.

De fire initiativtagere til Egtved Løbet 2014 - Michael og Janne Lund Seiersbøll samt Rikkelee og Bjarke Muurholm Christoffersen, er klar til at tage imod deltagerne søndag den 6.april.

Egtved Løbet udvider med halvmaraton

Egtved Løbet, der finder sted til april, byder i år også på halvmaraton

Det er andet gang, at løbet skal afholdes, og i forhold til sidste år byder Egtved Løbet, som finder sted 6.april på et par nyheder.
Først og fremmest tilbydes nu også et halvmaraton, og derudover er der som noget nyt er der præmier til det største hold samt til alle børn under 12 år.
Lige som sidste år byder løbet også på de to ruter, nemlig en på cirka 5,5 kilometer og en på 12,5 kilometer.
Og man skal løbe rundt i den meget smukke natur omkring Egtved.
"Målet med Egtved Løbet er først og fremmest, at deltagerne, og deres familier, skal have en rigtig god og hyggelig dag. Naturligvis vil vi gerne have mange deltagere, men ikke på bekostning af kvaliteten. Løbet skal henvende sig til alle, uanset niveau, og det er helt op til den enkelte, om man vil gå eller løbe i den meget flotte natur", siger de fire initiativtagere bag løbet, ægteparret Janne og Michael Seiersbøll og ægteparret Rikkelee og Bjarke Muurholm Christoffersen.
Der vil være start og slut ved Egtved Camping.
"Det betyder, at alle de nødvendige faciliteter som gode parkeringsmuligheder, omklædning, bad og mulighed for at købe mad og drikkevarer, er til stede. Til børnene vil der igen være en stor legeplads til rådighed," lyder det fra arrangørerne.
Det er allerede nu muligt at tilmelde sig Egtved Løbet 2014.
Det kan ske via www.sporti.dk.

Publiceret 06 January 2014 07:00