Et nyligt Rotary arrangement resulterede i en check til Julemærkehjemmet Fjordmark.

Et nyligt Rotary arrangement resulterede i en check til Julemærkehjemmet Fjordmark.

En check til julemærkehjemmet

Af
Af Svend Mikael Larsen

Julemærkehjemmet Fjordmark har netop modtaget en check på 8.500 kroner. Pengene er indsamlet blandt Rotary-medlemmer ved et arrangement hos Sydbank i Aabenraa for nyligt og skal bruges til nyt tag.
Julemærkehjemmet Fjordmark, der har til huse i en smuk gammel villa lige ned til Flensborg Fjord, har plads til 30 børn i alderen 6-14 år ad gangen. Børnene kommer til Julemærkehjemmet for at få hjælp til at komme ned i vægt.
Leder af Julemærkehjemmet Fjordmark, Vibeke Sørensen siger:
"Vi er 100 procent selvfinansieret, hvilket betyder, at Julemærkehjemmet dækker alle omkostninger, når et barn er med på vores 10-ugers ophold. Lige nu står vi hårdt og mangler et nyt tag til vores tilbygning, og i forbindelse med vores 75-årsjubilæum i år har vi startet en indsamling til taget. Vi er taknemmelige for Rotarys bidrag og er sikre på, at vi kommer i mål med vores indsamling, så vores børn kan få nyt tag over hovedet."
Erik Haase, der udover at være konsulent i Sydbank i Aabenraa også er Præsident for Rotary i Gråsten, siger:
"Det glæder mig meget, at Rotary i Gråsten kunne samle alle de sønderjyske klubber til arrangementet hos Sydbank i Aabenraa. Det var en god aften med et spændende indlæg ved bankdirektør Jan Svarre, og samtidigt glædeligt, at vi kunne benytte lejligheden til at samle penge ind til Julemærkehjemmets gode formål."

Publiceret 06 January 2014 10:00