Røvere flygtede på motorcykel fra Egevolden

Natten til søndag blev en kvinde udsat for en hårdhændet behandling, da hun ankom til Egevolden i sin bil. 
Kvinden så ved sin ankomst tre gerningsmænd flygte fra et indbrud. Da hun ville stige ud af bilen sparkede en af røverne til døren, så den smækkede over anmelderens ben. Herpå stak røverne af.
De beskrives som:
A og B: Mænd, 165-175 cm høje og almindelige af bygning.
C: Mand, 165-175 cm høj og almindelig af bygning. Han var brun i huden, iført olivengrøn jakke med hætte og sort maskering. Han medbragte rødt værktøj.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer på hverdage til vicepolitikommissær Henrik Hougaard på telefon 72 58 78 21, Lokalpolitiet, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Publiceret 06 January 2014 12:15