Agent Jørgen Bruhns klipper 'Cimber', bygget på Kalvø 1857/57. Cimber var datidens største og hurtigste danske handelsskib.

Agent Jørgen Bruhns klipper 'Cimber', bygget på Kalvø 1857/57. Cimber var datidens største og hurtigste danske handelsskib.

Seminar over søfartshistorien

Af
Af Svend Mikael Larsen

'Sønderjyllands søfartshistorie - status og perspektiver' er titlen på et seminar, hvor Historisk Samfund for Sønderjylland og Museum Sønderjylland tager initiativ til et nyt værk om Sønderjyllands søfartshistorie. Seminaret skal gøre status over forskningssituationen og pege på områder inden for Sønderjyllands søfartshistorie, der skal udforskes yderligere.
På seminaret indbydes til en åben diskussion af det samlede bogprojekts omfang, perspektiver, opbygning og forfatteremner. Der vil være indlæg fra Flemming Rieck, vicedirektør i Museum Sydøstdanmark, Bjørn Poulsen, professor ved Aarhus Universitet, Martin Rheinheimer, professor ved Syddansk Universitet, Mikkel Leth Jespersen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland og Karsten Hermansen, museumsinspektør ved Marstal Søfartsmuseum.
Alle med interesse for sønderjysk søfartshistorie er velkomne til at deltage. Seminaret foregår torsdag den 16. januar kl. 9-16 på Landsarkivet for Sønderjylland, Haderslevvej 45 i Aabenraa.
Af hensyn til bestilling af frokost skal tilmelding ske senest den 13. januar på stro@museum-sonderjylland.dk. Det er gratis at deltage i seminaret.

Publiceret 06 January 2014 10:00