(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Våben stjålet fra villa i Strøby Egede

INDBRUD: Årets første weekend blev også en weekend med mange indbrud i lokalområdet.
Ialt blev der begået 21 indbrud fordelt på hele 9 i Greve, 4 i Solrød Strand, 3 i Køge, 2 i Viby Sj. og 2 i Lille Skensved samt et enkelt på Engvangsvej i Strøby Egede, hvor gerningsmanden havde held med at forsyne sig med et jagtgevær, en jagtriffel og en salonriffel fra et våbenskab i villaen.
Fra mange af de øvrige indbrudssteder meldes der om rigtig mange bærbare computere - to steder lykkedes det således gerningsmændene at stikke af med hele 4 af slagsen, nemlig på Krogårdsvej i Greve og Åvej i Ølby Lyng ved Køge.
Der har også været andet end villaindbrud at tage sig af for politiet i weekenden. Fredag formiddag mellem kl. 10-00-10.30 blev en person således frarøvet en sort flerfløjet damepung fra sin håndtaske. Tyveriet skete på Stationspladsen i Køge. Og lørdag aften lykkedes det en gerningsmand at liste en sort skindpung, 2-fløjet, fra en person i Solrød Center.

Publiceret 06 January 2014 08:30