Varde IF's Brian Heller nomineret som årets målmand

Ligabold har nomineret Varde IF Elites rutinerede målmand som en af rækkens bedste målmænd

Af
Kim Schou

En af årsagerne til vardes topplacering efter forårets kampe, skal findes i målet.
Holdets 40-årige ankermand, Brian Heller har været kampafgørende i mange af Vardes kampe, og derfor er han nu nomineret til en LigaBold Award som årets målmand i Danmarksseriens Pulje 3.

De nominerede er:

Casper Buus, VRI
- Målmanden har været kampafgørende for VRI i 2013 igennem både JS og DS. Han er stabil og sikker i sine indgreb og stærk mand-mod-mand. Derudover er han dygtig med fødderne og spiller med et meget højt niveau til træning. Han blev desuden kåret til årets spiller i VRI.

Brian Heller, Varde

- Heller er en rutineret målmand, der virkelig har gjort en forskel i vestjydernes defensiv. De hurtige reaktionsevner er hans store spidskomptence og ikke mindst rutinen, der giver ro og stabilitet i Varde-defensiven.

André Kristiansen, IF Lyseng

- Den tidligere Aarhus Fremad-målmand har gjort det rigtigt godt for Lyseng, hvor han i flere kampe har reddet point til holdet. Kristiansen har været stabil og gjort det flot som keeper på et underpræsterende Lyseng-hold i efteråret.

Frederik Rosholm, Aarhus Fremad

- Selvom han kun er 19 år, har Frederik Rosholm stået flot for Aarhus Fremad, hvor han flere gange er blevet rost for sine præstationer for divisionsreserverne.

Marc Ahrendsen, Hedensted

- Den tidligere U19-keeper i AC Horsens har været en stabil sidste skanse for Hedensted i et år, der ikke sluttede opløftende for klubben. Men trods en placering under stregen, har Ahrendsen været en af de positive islæt for de grønblusede.
Afstemningen starter på mandag og kører i 14 dage.
Kilde:LigaBold.dk

Publiceret 06 January 2014 12:00