Det bedste i 2013 var kommunalvalget, mener Carl Skøtt. Her ses en flok af de kvindelige kandidater i valgkampen.

Det bedste i 2013 var kommunalvalget, mener Carl Skøtt. Her ses en flok af de kvindelige kandidater i valgkampen.

Carl Skøtt:

Der kom ikke skik på skolen

Carl Skøtt - der opstillede til byrådet som 'Havkatten', skriver om 2013 og 2014

Tilbageblik Carl Skøtt, "Havkatten", skriver: Det værste ved 2013 var, at der ikke blev sat skik på skoleområdet, og endnu værre er, at der heller ikke er forhåbning om, at det sker i 2014.
I 2013 var det bedste kommunalvalget - folkets stemmer blev hørt - og som havkat kan jeg nu se frem til, at der bliver rigtig meget at skrive om, når DF og LA sidder på betydningsfulde poster ledet af en borgmester, der ikke havde styr på sin egen Venstregruppe i den periode, vi nu er forlader. Det bliver virkelig interessant.
Jeg ser frem til det nye Plan & Miljøs første møde 6. januar, hvor flertalsgruppens - La Famila - arbejdsprogram skal stå sin prøve. Når udvalgsflertallet har nedstemt forslaget om en moske med en lille kuppel på tre diameter - svarende til et ovenlysvindue - og en minaret på 12 meters højde svarende til, hvad andre bygninger i området må rage op i industriområdet, skal politikerne efter eget arbejdsprogram finde mindst to alternative muligheder, hvor det islamiske mindretal kan og må bygge deres moske. Det bliver virkelig interessant at se, hvor DFs Peter K. Poulsen, der er udvalgets næstformand, vil foreslå en moske med kuppel og minaret indrettet. Lige præcis det punkt med alternative muligheder kan dog i al almindelighed blive til glæde for både borgere og virksomheder - hvis politikerne er troværdige.
2014 bliver også året, hvor Skatecity åbnes, og her ligger kimen til noget stort, sådan som det også allerede har vist sig med isarenaen i Vojens. Desuden ser jeg frem til et nyt år, hvor landsbyernes betydning for hele Haderslev Kommune bliver taget alvorligt.
På det mere abstrakte område ser jeg frem til en nedsættelse af skatten fra 2015 samtidig med, at den kommunale service bliver bedre, sådan som flertallet i La Familia lovede i valgkampen. Skulle jeg blive skuffet, vil jeg alligevel glæde mig over, at vi har de politikere, vi fortjener.

Carl Skøtt - Havkatten.

Carl Skøtt - Havkatten.

Publiceret 06 January 2014 05:00