Jens Legarth håber at kunne etablere en effektiv luftrensning, så produktion af foder-proteiner kan fortsætte i Jelling. Foto: Peter Friis Autzen

Jens Legarth håber at kunne etablere en effektiv luftrensning, så produktion af foder-proteiner kan fortsætte i Jelling. Foto: Peter Friis Autzen

Fabriksejer:

Det bliver dyrt

Direktør Jens Legarth forudser omkostninger og retssager

Af
Peter Friis Autzen

"Jeg er chokeret," siger Jens Legarth.
Han er direktør på den omstridte Jelling-virksomhed, FermentationExperts/European Protein, der er upopulære i dele af nabolaget, fordi fabrikkens tørreri lugter voldsomt.
Som omtalt her på siden har et flertal i kommunens Natur- og Miljøudvalg vedtaget at forlænge fabrikkens miljøtilladelse til det lugtende tørreri - for at give fabrikken tid til at etablere en bedre luftrensning. Men SFs udvalgsmedlem, Morten Kristensen, nedlagde straks veto og krævede sagen i byrådet den 22. januar. Indtil da skal tørreriet være lukket ned.
"Og dét kan komme til at koste dyrt," siger Jens Legarth.
Han vil ikke udelukke, at virksomheden kan overleve, hvis den får grønt lys den 22. Januar.
"Men det er virkelig på falderebet. Sidste chance," siger han.

Kunderne tøver

FermentationExperts producerer proteiner til dyrefoder. Proteiner, der ifølge fabrikken kan nedsætte landbrugets brug af antibiotika - og også har andre sundhedsfremmende effekter. Derfor har ganske mange landbrug indført fabrikkens produkter i deres foder.
"Nogle dyr kan ikke tåle de mindste omlægninger i foder-rutinerne. Så hvis det her tørreri-stop tvinger vores kunder - for eksempel en stor hønse-opdrætter i Tyskland - til at omlægge sine rutiner for en halv million høns, kan det blive meget dyrt. Der kommer garanteret retssager ud af det her. Mod mig. Og nogle af dem må vi sende videre til kommunen," siger Jens Legarth.
Han har allerede mærket, at potentielle kunder tøver med at engagere sig med firmaet, fordi fremtiden er usikker.

"Jeg ved ikke, hvordan mine kunder vil reagere. Men det bliver dyrt."
Jens Legart FermentationExperts

null

Publiceret 07 January 2014 12:00