Tidligere lærer på Lukasskolen i Vejle giver i ny bog råd og vejledning til forældre og lærere om unge og sociale medier.

Tidligere lærer på Lukasskolen i Vejle giver i ny bog råd og vejledning til forældre og lærere om unge og sociale medier.

Facebook:

Sådan opfører de unge sig

Hvordan skaber unge deres identitet på de sociale medier? Det forsøger en tidligere lærer på Lukasskolen i Vejle at svare på med en ny bog

Af
Af Lasse Skov

Det er svært, at være ung, og det er ikke blevet lettere i en tid, hvor man også skal profilere sig på de sociale medier overfor vennerne, men det er heller ikke altid let for lærere og forældre at navigere i de unges verden. Mere eller mindre bekymrede vejlensiske forældre på Lukasskolen, som ser deres børn bruge megen tid på sociale medier, har givet Josua Christensen stof til eftertanke.
Josua Christensen er konsulent, freelanceanmelder, foredragsholder og tidligere lærer på den kristne friskole, Lukasskolen i Vejle, Han er uddannet lærer med diplomuddannelse i pædagogik og master i børne- og ungdomskultur, æstetiske læreprocesser og medier, og har nu skrevet den nye bog ”Digital Native”, der, med en kristen vinkel, giver råd og vejledning i den verden, som de unge bruger så megen tid på – de sociale medier.
Med udgangspunkt i de sociale medier, skriver han blandt andet om unges identitetsdannelse, valg af uddannelse og kæresteforhold.
Bogen er også fyldt med citater fra unge. Fx denne facebookopdatering fra 19-årige Carsten:
"Så fik i idioter, hvad i ville have (I ved selv hvem I er), min kæreste slog op med mig. I har så længe sagt det, ødelagt vores forhold, kun for jeres egen skyld! Mit hjerte er knust, og jeg sidder og græder, mens venner prøver at forklare at alting nok skal gå. Men hvordan? Håber i dør i nat, for I fortjener ikke at leve, når I kan finde på at ødelægge kærligheden!"
Ja, det er svært at være ung.

Publiceret 17 January 2014 12:00