Vinteren i 1937 var en af de vintre, der blev husket. Foto: Johannes Rønvig.

Vinteren i 1937 var en af de vintre, der blev husket. Foto: Johannes Rønvig.

Historisk snestorm i Vejle

Månedens foto fra Vejle Stadsarkiv er fra 1937, hvor vejrguderne bed til bollen

Månedens billede blev anvendt ved en artikel i ”Jul i Vejle 1937” med overskriften ”Hvem husker den Sne, der faldt i Fjor”.
Dengang som nu plejer vi at sige: Ingen. Men som artiklen antyder, var det ekstraordinært i 1937, og man kunne faktisk godt huske snestormen (orkanen) der varede i flere dage, og al trafik i Vejle brød sammen.
Godt indpakkede kæmper en kvinde med to børn sig vej gennem snestormen mod Dæmningen den 19. januar 1937. Og det er ikke vanskeligt at forestille sig, hvordan sneen har pisket mod deres ansigter, da de kom ud i det åbne område ved Nørretorv.
Til venstre ses indgangen til Svane-Apoteket på hjørnet ved Nørregade, ved det nuværende McDonalds, og i baggrunden skimtes FDB Konfektionsforretning i Nørregade 35.

null

Publiceret 19 January 2014 08:00